Amsterdam, Heineken Experience

Hvad Carlsberg er for dansk selvforståelse er Heineken for den hollandske. Og hvorfor ikke give den fuld skrue for de gæster der ønsker at opleve et stjernebryggeri på tæt hold.

Heineken er det største bryggeri i Europa, og da de i 1930’erne begyndte at eksportere øl til USA, ændrede man den røde stjerne i emblemet til farven hvid, så der ikke blev resonneret at her var der tale om en kommunistisk øl.

Få en rundtur i det historiske og nutidige Heineken-bryggeri.

Stadhouderskade 78, Tram 7, 10, 16, 24, 25

www.heinekenexperience.com

 

Amsterdam, Hermitage

Siden Tsar Peter den Store af Rusland var på ophold i Amsterdam for at lære skibsbyggerkunsten, er der opstået en særlig varm forbindelse mellem de to byer.

Tsaren lod sit enorme eftermæle, Skt. Petersborg opbygge efter principper fra Amsterdam. Og da ledelsen på Eremitage-museet i Skt. Petersborg, et af verdens absolut største kunstsamlinger, besluttede at lave en Dependance, en aflægger, så valgte man uden den store tvivl Amsterdam.

Siden 2004 har byen således været vært for afvekslende udstillinger fra det store russiske modermuseum.

Bygningen, Amstelhof, en klassicistisk bygning fra 1681, er under ombygning og er først fra slutningen af 2008 helt perfekt.

Nieuwe Herengracht 14, Metro 51, 53, 54 og Tram 4, 7, 10

www.hermitage.nl

 

Amsterdam, Leidseplein

Området omkring den gamle byport – vejen mod Leidse – var stedet hvor man i gamle dage steg om fra hestevognen til byens trafik.

I dag er pladsen fyldte med cafeer om sommeren og en stor skøjtebane om vinteren. Cafeerne er dog også en vinterfornøjelse.

Der ligger masser af restauranter og natclubber omkring pladsen. Samt biografer og teatre. Her ligger også Melkweg, koncert-udstillingssted samt biograf og cafe. (se under koncerter) Stadtschouwburg er et gammelt teater, hvor der også opføres balletter og operetter.

Kig også ind på Cafe Americain, med dens noble fremtoning.

 

Amsterdam, Rijksmuseum

Hvert år kommer der over 1 million kunstinteresserede i landets fornemste kunstmekka, bygget i nygotisk stil i 1885, efter otte års byggeri.

Her finder publikum op mod 5000 malerier med med Vermeer og Rembrandt-mesterværker som hovedattraktionerne.

Museet har en storladen samling med mere end 5.000 store værker

Museet ejer også 45.000 skulpturer, 800.000 tryk og 17.000 historiske genstande.

Jan Luijkenstraat 1

Tram 1, 3, 5, 7, 10, 12, 24, 25

www.rijksmuseum.nl

 

Amsterdam, Van Gogh museum

Den store hollandske mester Vincent Van Gogh – havde oprindelig samlingen på Stedelijk Museum, men siden 1973 har samlingen, der har været doneret af malerens bror Theo.

200 malerier og 500 tegninger hænger flot og overskueligt.

Der er også malerier af de samtidige Toulouse-Lautrec, Monet, Gauguin.

Paulus Potterstraat 7, Tram 2, 3, 5, 12

www.vangoghmuseum.nl

 

Amsterdam, Van Loon museum

Ikke så langt fra Museum Willet-Holthuysen, ligger Van Loon, der endda har en endnu større have, anlagt i fransk stil.

Van Loon-familien har aner tilbage til VOC, det legendariske handelskompagni, der i det fjerne østen drev handel med krydderier og ædelstene.

Her er saloner, spiserum og familien Van Loon bor selv i en del af huset.

Kizersgracht 672

Tram 16, 24, 25

www.museumvanloon.nl

 

Amsterdam, Vondelpark

Den grønne del af Amsterdam udgøres i høj grad af Vondelparken. Her er også masser af underholdning.

Her finder man det blå tehus, der er både cafe og bar. Melkhuis, mælkehuset, er parkens helt egen gård, hvor man kan købe den mælk der kommer fra køerne.

Parken er opkaldt efter Joost van den Vondel, det hollandske svar på Shakespeare.

Sydvest for Rijksmuseum, Tram 1, 2, 3, 12